Vi må desværre erkende at FDF Sønderup ikke kan holde hjulene igang.
Vores sidste forsøg på at få flere aktive medlemmer til kredsen mislykkedes. Det betyder at FDF Sønderup har stoppet aktiviteterne og begyndt en afvikling af kredsen.
De få børn som var tilknyttet kredsen har holdt en afskedsfest, hvor der blev spist islagkage, set på FDF billeder og hygget.
Bestyrelsen har nedsat et afviklingsudvalg. Her skal man blandt andet forsøge at finde ud af hvad der skal ske med kredshuset på Præstemarken, dette sker i samarbejde med bl.a. Borgerforeningen.